”Hvem var hun?” siger jeg.
Han drejer hovedet og ser på mig.
En sur smag i min mund. Den får spyttet til at klæbe til tungen, tungen til ganen. Jeg hader fornemmelsen af at kaste op. Det er det klammeste, den ynkeligste kulmination på en aften, der i forvejen var begyndt at gå i krampe.
”Hvem?” siger han.
Selma er levende.
Hun har forbrændinger i ansigtet og en fod, der gør ondt.
Hun ved, hvad det var, hun var i gang med at sige til Vik, da bilen kørte galt.
For at få sit liv tilbage har hun brug for at finde ud af, hvem hende pigen var, som Vik mødtes med, lige inden alt blev slået i stykker.
Hun længes efter tiden før ulykken og en verden i alfabetisk orden.
Men der mangler et V, et I og et K.