I en anarkistisk, kaotisk fremtid — hvor fjern ved vi ikke — udspiller der sig mystiske og måske uforklarlige ting. Uhyggelige tildragelser for to unge i et samfund næsten uden holdepunkt. De finder en sten, som binder dem til fortiden — vikingetiden — hvor en gruppe fra universet besøgte stedet, men desværre måtte efterlade en af deres fæller død. Ham vil gruppen hente igen — hvornår? Og i hvilken tid? De to unges trængsler er for alvor begyndt.
Flemming Chr. Nielsen (f. 1943) dansk forfatter, journalist, redaktør, teateranmelder og cand.scient. i fysik og matematik. Flemming Chr. Nielsen er forfatter til en lang række romaner, essays og biografier, foruden sine produktioner som journalist.