Elmon lænede sig frem mod Svava, rakte hurtigt ud og tog fat i ravmedaljonen.
I det samme udstødte han et halvkvalt skrig. Så slap han smykket og tog sig til hovedet med begge hænder.
„Hvad er der galt?“ udbrød Svava chokeret.
Elmon svarede ikke, hans ansigt var fortrukket i smerte, og han stønnede forpint. Pludselig vendte han det hvide ud af øjnene, faldt sidelæns og landede med et hårdt bump i bådens bund.