Drengene fra Nickel

Fra anmeldelse i weekendavisen:

Ubehageligt tæt på. Den såkaldte reformskole, Dozier School for Boys i Marianna, Florida, som udgør forlægget for romanen, lukkede først i 2011 efter en 111-årig eksistens, hvor tortur, vold, seksuelt misbrug, forsvindinger og mord på de indsatte drenge, nogle helt ned til ti år, var almindeligt forekommende.
I 2012 begyndte et hold retsmedicinere, antropologer og arkæologer at undersøge grunden omkring Dozier School og fandt, at langt flere end de indrapporterede 55 døde, formentlig dobbelt så mange, var begravet i området omkring den officielle kirkegård, Boot Hill. Omkommet under svær tortur, kvalt i »svedekassen«, et jernbur anbragt under den brændende sol, hvor drengene sad, indtil hjernen var kogt til grød - eller slet og ret myrdet og skaffet af vejen. Og aldrig meldt savnet, for hvem skulle savne dem? Det er tunge emner, men Colson Whiteheads styrke som skribent er, at det ikke føles ubærligt at læse, spækket som romanen er med humor, nuancerede personkarakteristikker og elementær spænding.
Når Elwood for eksempel som ny elev på Lincoln High School får udleveret nye, brugte skolebøger, kommer de fra de hvides high school lige overfor og er forsynet med små opmuntrende beskeder til de næste ejere: »Dø, nigger.« »Du stinker.« »Æd lort.« Som særlig opvakt elev bliver Elwood udset til at gå på college, men på vej derhen havner han ved a simple twist of fate i en lysende grøn, strømlinet Plymouth Fury ' 61 sammen med en biltyv og bliver i stedet sendt på genopdragelse i The Nickel Academy, romanens Dozier School.
Da han første gang bliver hentet om natten og trukket med til Det Hvide Hus (sic!), hvor eleverne tampes med remme af læder og metal, indtil knoglerne er blottede, mens en kæmpemæssig ventilator overdøver alle skrig, besvimer han og vågner først op på anstaltens klinik
En dramatisk vending af historien tvinger dem på flugt, og hvem af dem, der klarer sig bedst, må læseren finde ud af i den overrumplende afslutning.
I en vittig, hvis man kan bruge det ord, prolog lader Whitehead en entreprenør og en statsanklager rase over, at arkæologistude rende har fundet endnu en umarkeret gravplads ved Nickel. Entreprenøren har planer om at bygge et kontorpalads på stedet, og statsanklageren troede, at efterforskningen af påståede overgreb endelig var afsluttet. »Nu var man så nødt til at åbne en ny undersøgelse og finde frem til de dødes identitet og finde ud af, hvordan de døde, og så kunne ingen sige noget om, hvor lang tid der ville gå, før hele det skide område kunne ryddes, pløjes ned og fjernes fra historien, hvad alle var enige om skulle være sket for længst.« Colson Whitehead har nok en gang gjort sit til, at et temmelig upåagtet kapitel i USAs lange undertrykkelseshistorie er trukket frem i dagens lys.

Intens, medrivende og historisk beretning baseret på rigtige begivenheder - men skrevet som fiktion.

Virkelig værd at læse, en sørgelig historie om en forfærdelig opdragelsesanstalt i Florida for drenge, som først blev lukket i 2011, efter at have eksisteret siden 1900. Gribende og meget velfortalt fiktiv historie, som tager udgangspunkt i en grusom virkelighed.