Jeg synes at den historiske virkelighed bliver unødigt dæmoniseret og forrådt af nemme mytiske forklaringer. Jeg tror at mennesket er godt nok til en bedre verden og ondt nok til at forvolde denne verdens djævelskab, og jeg finder det lettere at forklare det onde end det gode. Når mennesket virkelig yder noget godt, føler det ikke at det er dets egen fortjeneste; det har på det æstetiske, etiske og religiøse område karakter af inspiration, selvforglemmelse og den mystiske oplevelse som fortolkes i mytens og kunstens symboler og forrådes i religionernes dogmer