Liv Phelps har en mission: tage sin eksamen, forblive uafhængig, redde sin familie og begynde et nyt liv langt fra den lille by, hvor hun er vokset op. Kærlighed optræder ikke på listen. Imidlertid har universet anden indstilling til, hvad Liv har brug for, og da den flotte Blaine Harris træder ind på den restaurant, hvor hun arbejder, beslutter hun sig for at give ham en chance. Blaines liv er fuldstændig anderledes end hendes, og han præsenterer hende for ting, hun længe har drømt om. Men da han presser hende til at få sin gamle bil tjekket hos den lokale mekaniker, sker noget uventet.
Connor Hunt, der bor i samme lille by, har ikke stået øverst på Livs liste over favoritmennesker, siden hun var vidne til, hvordan det lykkedes ham at få skabt et forfærdeligt omdømme. Han er en tryllekunstner med biler, og han kan ikke tåle synet af en maskine, der lider. Han har en plan til, hvordan han kan redde Livs bil, selvom hun ikke kan betale. Aldrig nogensinde havde Liv forestillet sig, hvordan et simpelt ’ja’ kunne sende hende på den rutsjebanetur, hun altid havde prøvet at undgå.