Robin trak en pil frem af koggeret, spændte buen og skød. Pilen ramte, hvor den skulle. Man så hjorten rejse sig på bagbenene, dreje en halv omgang rundt og falde stendød til jorden.
Stolt vendte Robin sig om mod skovbetjentene for at indkassere deres bifald og belønningen, men først da han så deres svedne grin, gik det op for ham, at de havde lokket ham i en fælde. Anførerens venlighed var pludselig forsvundet. „Nå, så fik vi dig alligevel, din tølper,“ brølede han. „Nu har du skudt et af kongens dyr, og hvis ikke din pil, som sidder i dyret, kan vidne mod dig, så er vi fem skovbetjente, der han aflægge ed på, at vi har set det.“