min mor vil garanteret blive hjemsøgt af fortid en eller anden dag, om ikke andet så ufrivilligt om nætterne, Yellowstone, Montana, og alle de drømme, hun måtte opgive, fordi fars altid kom før hendes. Hun tror, hun har glemt det, men det findes i hende et sted sammen med et hul efter mig, et lillebitte tomt rum, hvor jeg engang boede, nej, Ruth har taget den plads, og det er lettere at bære Ruth i sig end mig, jeg var tung at bære fra begyndelsen. Så glem det! Men det er det, jeg ikke kan! Kan ikke lægge min mor væk, for jeg har en mistanke om, at hendes tidligt tvetydige kærlighed til mig og hendes nuværende bastante modvilje afspejler hendes egne uløste konflikter, og dem vil jeg vide mere om. Min mors mysterium er min tilværelses gåde, og det føles, som om jeg kun ved at nærme mig den kan nå en form for eksistentiel forløsning.