Tårnet ved verdens ende

Jorden er stadigvæk ikke blevet rund og endnu har Gud ikke sat skel mellem drøm og vågen og mellem farende skygger og levende væsener.
Nede i brændekælderens evige nat sidder Jordpigen Øssemødl. Hun ses kun et lille øjeblik straks når vi kommer ned med lygten for at hente brændsel.

Verden er uhyre stor.
Den består dels af land og dels af vand, men dog mest af vand. Hvorhen du vender dit blik ser du vandet blinke et eller andet sted og hører det lyde, og sommetider kan man også stå og se Gud svæve over vandene som en lysende sky.

Ja, Jorden med dens fyrtårne og skibe, øer og lande, byer og mennesker, er en stjerne, et af firmamentets mange skønne lysende himmeltegn.

begyndelse og ende, knejste et herligt tårn ved verdens yderste rand.
Om dagen sejlede et uophørligt tog af skyer langsomt forbi ude i afgrunden

Venner, se: Græsset grønnes!
træt er min fod, hårløs min skalle,
tandløs min mund, sløret mit blik,
snart farer jeg heden,
men mit hjerte blomstrer
og dyb, dyb
er i aften min grønne lykke!