En Roland Triel-krimi #6: Faldende Masker

kæmpede han igen

„Jeg tror altså ikke vi jager vampyrer.“

De havde haft magten over Triel til Idde fuckede det op og begyndte at få følelser for deres kidnappede bytte.

„Jeg sætter tre kopper og en roulade fra tanken på bordet.

På den anden side var han færdig med at blive trukket rundt ved næsen, så han endte med at ringe til politiet og spørge efter Triels nærmeste kollegaer. De kendte hinanden fra mediebilledet, men havde aldrig talt sammen privat.
„Denne her brik ...“ Thor pegede på kortet med ørnen. „... blev fundet på gerningsstedet for drabet på Dorte Triel. Da Triel og jeg kom på talefod, spurgte jeg ham om det. Han siger at kortet ikke kommer fra huset. Vi antager derfor at det er tabt eller placeret af Magdalena Tucksen, Jannés psykotiske mor efter hun dræbte Triels hustru og sloges med Andrea i dagligstuen. Vi ved ikke om det var en tilfældighed eller om det har en symbolbetydning.

Spørgsmål rummede en vis ængstelse. Klavs boltrede sig i hendes ubehag.

„I tonsvis, og ikke kun af kvælninger, men også knivstik, oversavninger, ætsninger med syre, bidsår fra mennesker og dyr, brud på øh ...“

Han holdt inde, mens hun trak skuldrene op og sad uroligt på stolen.

„Altså, nu må du ikke tro at jeg sidder på det mørke net og kigger på den slags for min fornøjelses skyld. Det er mit arbejde, og det meste jeg har set, er retspatologiske fotos og på det lyse net, vel at mærke.“

„Dét er jeg med på, men det betyder at der render en skyldig rundt et sted derude.“

„Også kendt som en morder. Det er ham vi skal finde.“

„Jeg ved ikke hvor fedt jeg synes dét lige er. Der er ret langt imellem de punkter på hendes hals, og nu tænker jeg på to meget store mandehænder.“

Han lagde sin egen venlige hånd på hendes skulder. Hun rystede den heldigvis ikke af.

„Jeg er her for at beskytte dig. Han kommer aldrig til at krumme så meget som et hår på dit hoved. Han kommer slet ikke i nærheden af dig.“

Karsten havde sin kæreste mistænkt for at være lidt af en treehugger, men han sagde ingenting. En af teknikerne bad om plads, og de fortrak til haven. Karsten pegede på bungalowen.
„Vidnet mente at han boede til leje derinde. Vi må hellere tjekke.“
De fandt døren på klem. Karsten åbnede den med ærmet for ikke at ødelægge eventuelle fingeraftryk.
„Hallo? Nogen hjemme?“
Ingen svarede. Bungalowen havde en mindre stue, et køkken og et soveværelse. Der stod en uredt seng og noget opvask, men ellers virkede huset forladt.
„Interessant om Jannés pløkker passer til morgenkrydderen,“ sagde han og pegede på en halvt spist bolle med smør, som lå på et skærebræt.
„Ellers er her ikke mange ledetråde. Du ved hvordan vidner tror