Spørgsmål rummede en vis ængstelse. Klavs boltrede sig i hendes ubehag.
„I tonsvis, og ikke kun af kvælninger, men også knivstik, oversavninger, ætsninger med syre, bidsår fra mennesker og dyr, brud på øh ...“
Han holdt inde, mens hun trak skuldrene op og sad uroligt på stolen.
„Altså, nu må du ikke tro at jeg sidder på det mørke net og kigger på den slags for min fornøjelses skyld. Det er mit arbejde, og det meste jeg har set, er retspatologiske fotos og på det lyse net, vel at mærke.“
„Dét er jeg med på, men det betyder at der render en skyldig rundt et sted derude.“
„Også kendt som en morder. Det er ham vi skal finde.“
„Jeg ved ikke hvor fedt jeg synes dét lige er. Der er ret langt imellem de punkter på hendes hals, og nu tænker jeg på to meget store mandehænder.“
Han lagde sin egen venlige hånd på hendes skulder. Hun rystede den heldigvis ikke af.
„Jeg er her for at beskytte dig. Han kommer aldrig til at krumme så meget som et hår på dit hoved. Han kommer slet ikke i nærheden af dig.“