I en strøm af digtbøger har Peter Laugesen siden midten af 1960'erne afsøgt digtningens grænser og muligheder og bevæget sig fra det totale oprør til en mere legende omgang med poetiske billeder og traditioner. I Artur på genfærd har forfatteren brugt sine lyriske evner i et skuespil om en oprørsk mand, som gør oprør mod konformiteten.