Der er ingen mening med Sebastians død, men du kan finde en mening i den.«
I samme øjeblik jeg hørte ordene, vidste jeg instinktivt, at jeg havde fundet en vej ud. Der er ingen mening med Sebastians død, og dermed skal jeg ikke bare bøje hovedet og acceptere den himmelråbende uretfærdighed som et udtryk for, at han var et nødvendigt offer i en eller anden højere, retfærdig orden. Men når han nu er død, kan jeg vælge at finde mening i hans død, som kan sætte en ny retning for mit liv. Og jeg vidste med det samme, at den mening, jeg ville vælge at finde i hans død, var, at jeg ville ære ham ved at bruge alt dét, hans død havde sat i gang inden i mig, til at foretage et menneskeligt kvantespring og blive den bedst mulige version af mig selv. Det er utroligt, hvad et lille forholdsord kan gøre.