Gilead

Hvor ville jeg dog ønske, at du kunne have kendt mig, mens jeg var ung og stærk

Jeg kan forstå, at fortid endnu ikke er fortid, hr. pastor,“ sagde

Han havde en tidligt udviklet charme, hvis man kan sige det sådan,

Det kan også langsomt gå op for en i tidens løb. Når jeg for eksempel tager et barn i armene for at døbe det, er jeg mere fuldstændig del i det, der sker, fordi jeg har set mere af livet og bedre ved, hvad det vil sige at stadfæste det hellige i mennesket. Jeg tror på, at der findes åbenbaringer, der kun viser sig for os i erindringen, i tilbageblikket. Sådan vil en teolog udtrykke det, men det er sandt

Pludselig kan man forstå, hvor fantastisk betydningsfuld en bestemt dag var, når man tænker tilbage på den

Der er vist ingen tvivl om, at den gamle havde et alt for indskrænket syn på åbenbaringer. Han har måske været så forblændet af det voldsomme lys fra sin oplevelse, at han ikke kunne forstå, at en betagende sol skinner for os alle

På den tid, og selv da jeg var barn, havde kvinderne langt hår, fordi de mente, at det stod i Bibelen, at de burde. (Paulus’ første brev til Korinterne 11,15)

Jeg var overbevist om, at han skulle skjule sin fars skyld, og at jeg også skulle skjule min fars

Og det er det, der river hjertet ud af mit bryst, hr. pastor,“ sagde min bedstefar. „Det, at Herren aldrig viste sig for dig. At serafen aldrig berørte dine læber med et stykke brændende kul ...“

Vi havde alle sammen prøvet at styrte ud af en stald eller et brændeskur, fordi der var en skygge, der rørte sig, eller fordi der lød et bump af en slags, så der var altid nye historier at fortælle. Jeg kan huske engang, hvor Louisa sagde, at vi burde bede for mandens omvendelse. Det, hun mente, var, at det ville være bedre at gribe om nældens rod i stedet for bare at bede om guddommelig indgriben på den enkeltes vegne, hver gang der eventuelt var fare på færde. Hun sagde, det også ville beskytte de folk, der aldrig havde hørt om ham, og som ikke tænkte på at bede, inden de gik ud og malkede. Det syntes vi var klogt og voksent tænkt, og det gjorde vi, ja, i sandhed, vi bad i samlet flok. Hvilken virkning det havde, ved kun Gud. Men hvis du eller Tobias hører den historie, kan jeg godt love dig, at slynglen sandsynligvis er hundrede år nu og ikke længere en trussel for nogen