Seksårige Sara er barn i et kunstnerhjem i Nyhavn i slutningen af 1920‘erne. Her er det altid far, der ved bedst, og selvom mor er en dygtig kunstner, må hun bruge det meste af sin tid på at opvarte sin mand og tage sig af børnene. Sara er den mindste i familien og en god pige, men hun retter sig ikke altid efter de voksnes regler. For når reglerne ikke passer hende, vækkes hendes livlige fantasi og gryende selvstændighed til live.
Handlingen i “Et dukkehus i Nyhavn” læner sig tæt op ad forfatterens egen barndom i mellemkrigstidens København som datter af det dengang så kendte kunstnerpar Margrete og Louis Levy. Bogen giver et spændende indblik i en svunden tid — både barndommen og mellemkrigstiden — og den skildrer med stor troværdighed livet som barn i et kunstnermiljø og vilkårene for en pige i et patriarkalsk samfund.
Elisabeth Levy (1922–1995) var en dansk forfatter og kvinderettighedsforkæmper. Hun var uddannet psykolog og var aktiv inden for kvindebevægelsen i mange år. Hun var blandt andet med til at etablere Grevinde Danner Stiftelsen og var en del af SF‘s kvindegruppe. Da Elisabeth Levy døde i 1995, efterlod hun sig manuskriptet til romanen “Et dukkehus i Nyhavn”.