“Jeg er 35 år gammel. Jeg vil ikke have børn.
Det er ikke noget, jeg taler med andre om. Det er noget, jeg skammer mig over, noget, jeg undgår, går lange mundtlige omveje udenom. Når mine venner taler om at få børn, skifter jeg samtaleemne. Jeg vil ikke være skråsikker eller bastant, for pludselig vågner jeg en dag og er blevet en af dem, en almindelig kvinde i 30’erne, som vil være gravid, som vil stifte familie, som vil udvide mit liv, min krop, mit hjerte, til at rumme flere end mig selv. Det er tilladt at ombestemme sig.”
Hovedpersonen i Linn Strømsborgs roman Aldrig, aldrig, aldrig har aldrig ønsket at få børn. Hun har boet sammen med Philip i otte år, og de har været enige om, at de ikke skulle have børn — helt indtil nu. For måske vil Philip alligevel gerne være far? Og mens hendes to bedste venner venter barn, og hendes mor fortsat plager om børnebørn, og hverdagen flyder over af småbørnsforældre og fødsler og andet, så står hun fast i sit liv og valg om ikke at ville have børn.