En dag vil alt ende, skriver Anniken til mig senere.
Efteråret, vinteren, foråret og sommeren. Dagen og natten. Hele menneskets historie vil forsvinde, græsset vil visne, sneen vil smelte, regnen fordampe, asfalten smuldre, havene tørre ind eller svømme over, vi skal alle forvitre, fordampe, forulykke. Universet ekspanderer i det uendelige og vil en dag rives i stykker, måske er det allerede sket, og vi er blot minder fra et allerede ødelagt univers, et stort brag og et uendeligt ingenting. Alle de dumme ting, man har sagt i byen, vil være glemt, alle de dumme ting, der er sket, vil være borte, man vil glemme alt og alle. Alle, der har gjort en ondt, vil dø, men det vil alle dem, man har elsket, også.