Alle er vilde med kage, og man går aldrig galt i byen med at bage en helt almindelig god, fugtig skærekage.
Bare forventningens glæde, duften, smagen, hyggen — ja det hele. Og så er skærekager lette at bage. Kagebogen sikrer duften af hjemmebag i køkkenet med nemme og hurtige opskrifter og et godt resultat — hver gang.
Skærekagerne er simpelthen tilbage på banen. De helt store armbevægelser og svære teknikker har længe fyldt i kageverdenen, men ikke alle er vilde med at bruge lang tid på at bage kage, når trangen melder sig, eller der skal bages en bradepandekage til børnehaven.
Kagebogen gør det let at gøre det lækkert. Alle opskrifter er suppleret af de smukkeste billeder, så man inspireres til at gå i køkkenet, og man med ganske lidt køkkenudstyr og simple teknikker lykkes med at bage, uanset hvilken kage man vælger.
Her får man alle klassikerne og lidt til — samlet i én bog, så man ikke behøver at gå på nettet og bruge en vilkårlig opskrift. Alle opskrifterne er bullet proof. De fungerer bare — hver gang. Der er alt fra de mest traditionelle klassikere som marmorkage, banankage, klassens time-kage og gulerodskage til mere nytænkte, men dog simple kager som fx pistaciekage. Derudover indeholder bogen et helt afsnit med gode frostings, cremer og andet lækkert tilbehør, der gør sig godt på og i de friskbagte kager.
Man behøver ikke tænke så længe, når man står med Kagebogen i hånden, for der er virkelig ikke langt fra tanke til handling. Sværhedsgraden er i bund, der er lagt an til hygge, og den dejlige duft af hjemmebag er snart i hus.