Fire venner får mulighed for at deltage i et eksperiment, der skal bremse aldringen og forlænge livet med adskillige år. De står over for svære valg, da portrætmaleren Julie forelsker sig i Hope. Han har i sin ungdom været involveret i 2. verdenskrig som modstandsmand og lider af en skyldfølelse, der bliver ved med at plage ham.
Romanen er en kærlighedshistorie mellem friske 120-årige. Efter 55 år er verden forandret og mere digitaliseret, og den udvikling skræmmer Julie. Som et holdepunkt i tilværelsen står mindet om farmor i Sápmi og barndommens besøg hos samerne.
”Gider vi blive så gamle?” spørger Julie.
Bogen kan også læses som et oplæg til diskussion.
Uddrag af bogen
”Sniksnak. Hvis I har en hemmelighed, som kan betyde noget for millioner af mennesker i verden, må I røbe den. Hvis mennesket kan blive 130 år eller mere, har det betydning for alle planer. Kan jeg også blive så gammel? Kan så gamle mennesker forsørge sig selv? Hvem skal hjælpe dem? Hvad siger pensionsselskaberne? Vil arbejdsmarkedet ansætte gamle mennesker i lette flexjob? Uanset hvad, med alt det der sker, er I banebrydere, så I er nødt til at røbe jeres viden.”
Gro rystede på hænderne, da hun skænkede tomatjuicen op. Selv om der kunne være noget i det, Thyge sagde, frygtede vi bagsiden af medaljen.
Om forfatteren
Edith Maria Kanstrup er født i 1942. Hun er journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, Aarhus, og har arbejdet mere end 20 år på et dagblad. Hun har en etårig voksenpædagogisk uddannelse fra Århus Dag- og Aftenseminarium, har undervist og er billedkunstner. Hun har skrevet to børnebøger.
