Hurtigere, højere og vildere, synes at være mottoet for det stigende antal af topchefer, der kaster sig ud i maraton, triatlon og nye, større former for ekstremsport. Men hvad er drivkraften, og hvorfor er præstationen i en 60 timers arbejdsuge ikke nok? Forfatteren undersøger, hvad der ligger bag, og hvordan motion og ledelse hænger sammen.
Selv om topcheferne ofte arbejder langt mere end de fleste, prioriterer mange af dem tid til at træne op til Iron Man eller andre fysiske præstationer, som forudsætter 10–12 timers ugentlig træning i svømning, løb og cykling. For topcheferne handler det om at sætte mål og gå efter dem. Om at træne, øve og lykkes. Og om at finde en balance i en travl hverdag, hvor træning og motion er med til at styrke deres fokus og balance — og dermed også deres præstationsevne som topchefer.
Men er drivkraften fokus i arbejdslivets præstationer, eller hvad er det, der driver værket til større og vildere præstationer hele tiden. Og hvad er bagsiden af medaljen — hvordan skaber man balance mellem arbejdsliv, træning og familieliv?
Mød en række af de topchefer, der bruger timevis på træning og stævner — fra Deloitte-topchefen og hans jagt på Hawai-jernmanden til Philips-topchefen og hendes vandring over Grønlands is. Og læs om de fysiologiske og idrætshistoriske vurderinger af den eksplosive tendens i topchefer og ekstremsport — og den direkte sammenhæng mellem motion og ledelse.
Bogen kommer også ind på, hvad netværk og sport betyder. Kan man netværke på andre måder gennem sport, og hvor aktivt bruges det?
om at give mere, end vi får.
