SÅ LANGT TILBAGE TIEFLINGEN DORIC KAN HUSKE, HAR HUN FØLT SIG ALENE…
Hun er født af menneskeforældre, som satte hende ud i skoven, hvor et lille elversamfund fra Neverwinter-skoven tog hende til sig, efter at hun havde vandret rundt på egen hånd i flere år. Men da hendes druideevner langsomt vågner, begynder også elverne at se skævt til hende.
Doric bliver sendt til druideoplæring hos emerald-enklaven for at lære at beskytte sin hjemstavn mod menneskene, der trænger længere og længere ind i de uberørte skove. Her finder hun ud af, at hun er nødt til at gøre op med sit folk og sin kraft — og den mur, hun har bygget omkring sig som værn mod begge dele.
