Helsingør var agten for tværs, og farvandet blev bredere. Hornblower skød sin kikkert sammen med et smæk og følte, at han nu var klar over det værste. Han kunne nu knap huske, hvad han havde været så ængstelig for. Så vidt han huskede fra det kort, han havde studeret så ivrigt, regnede han med, at det ville tage en time, før de igen var inden for skudvidde fra kysten; det var, hvor farvandet gik tæt ind under den svenske ø Hven – hvordan man så udtalte de barbariske navne.