de. Det var onkel Jack, der indviede os i denne kunsts mest elementære regler, og han sagde, at Atticus ikke interesserede sig for skydevåben. En dag sagde Atticus til Jem: “Jeg vil helst have, at I skyder til måls efter gamle konservesdåser ude i baghaven, men jeg ved, at I før eller senere begynder at skyde fugle. Skyd alle de skovskader, I vil, hvis I kan ramme dem, men husk at det er en synd at dræbe en sangfugl”.
Det var den eneste gang, jeg hørte Atticus sige, at noget var en synd, og jeg spurgte miss Maudie nærmere.
“Din fader har ret, min pige,” sagde hun. “Sangfugle gør ikke andet end at skabe musik, som vi kan nyde. De ødelægger ikke folks haver, de bygger ikke rede i staldenes krybber, de gør ikke andet end at juble af hjertens lyst med de stemmer, den gode Gud har givet dem. Derfor er det en synd at dræbe en sangfugl.”