Teaser:
BAG FACADEN er Maria Hirses personlige beretning om selvværd.
Bagside:
Mange unge danske piger lider under lavt selvværd, hvilket kan føre til bl.a. selvmordstanker og spiseforstyrrelser. I Bag facaden fortæller Maria Hirse historien om, hvordan hun gennem sin opvækst fik et lavt selvværd og som følge heraf søgte bekræftelse og anerkendelse i det ydre, i facaden – med fatale konsekvenser. Men det er også historien om, hvordan hun gradvis opbyggede sit selvværd og til sidst turde stå ved den person, hun er bag facaden.
I bogen går Maria Hirse også bag facaden på verdens største skønhedskonkurrence, Miss Universe, og fortæller om sin karriere som fotomodel i Hong Kong – en karriere, der ikke gik helt som forventet …