Mennesker som hende eksisterede ikke i romanerne. Men så skrev hun selv en.
Fatima Daas udforsker i sin medieomtalte debutroman sine indbyrdes modstridende identiteter som lesbisk muslimsk kvinde med indvandrerbaggrund. Gennem små erindringsfragmenter skrevet i en gentagende, rytmisk stil, der minder om rap — eller koranens bønner — lærer vi den unge jegfortæller Fatima at kende. Hun fortæller om at vokse op som yngste datter i en traditionel indvandrerfamilie, hvor følelser og ømhed er tabu, om oplevelser af racisme i et patriarkalsk og islamofobisk samfund, om at springe ud som lesbisk, når man er troende muslim. Romanen er blevet kaldt autofiktion 2.0, fordi den ikke forsøger at forene modsætningerne i det liv, der skildres, men snarere lader dem stå, som det de er.
