«Efter kapitulationen blev jeg holdt tilbage i London i flere måneder; det var uundgåeligt, men det var også en streng ventetid. Omsider kom jeg i eftersommeren til København med et engelsk militærfly. Mit sind dirrede sådan af forventning og håb, at jeg ikke havde tid og ro til at opsøge gamle venner i byen. Det gjaldt om at møde familien så hurtigt som muligt. Allerede dagen efter var jeg i Århus og mødte der min kone, Ingrid, og vor datter, Mette. Lige efter kapitulationen var de begge blevet smittet af difteritis og var blevet indlagt på et sygehus i Flensborg. Krigen var jo forbi, men endnu rådede militærånden alle vegne.»
Niels Bøgh Andersen blev som en del af det danske mindretal i Sydslesvig tvunget til at kæmpe på tysk side under Anden Verdenskrig. Da krigen endelig var slut, kunne livet begynde igen. I «Forstander på Jaruplund» fortæller han om sit liv i efterkrigstidens Sydslesvig, hvor han gjorde et stort arbejde i skolevæsnet og for det danske mindretal i det hele taget.
Niels Bøgh Andersen (1908–1991) var en dansk lærer og forfatter, der i en årrække var forstander for Jaruplund Højskole. Han voksede op i Sydslesvig og blev derfor indkaldt til den tyske hær under Anden Verdenskrig. Krigen førte Niels Bøgh Andersen til både Frankrig og østfronten, og i 1944 blev han taget som krigsfange. I 1981 udgav Niels Bøgh Andersen erindringsbogen “Krigsdagbog”, hvori han fortæller om sine oplevelser under Anden Verdenskrig og den store foragt for krig og rustningsindustri, der blev hans vigtigste udbytte af krigen.
👍Worth reading
