Mystikerne har igennem årtusinder fascineret og skræmt folk omkring sig, om end man troede på deres påståede evner eller ej. Vilhelm Grønbechs omfattende værk “Mystikere i Europa og Indien” består af fire bind, der hver især giver en række karakteristiske illustrationer på mystik i alle dens former og afskygninger. Ved at se på mystikerne fra et kulturelt såvel som et videnskabeligt synspunkt, bringer Vilhelm Grønbech os tættere på en forståelse af mystikken i Europa og Indien, og hvilke fællestræk den har på tværs af de to kontinenter.
Fjerde og sidste bind af “Mystikere i Europa og Indien” tager os med op i den moderne periode, hvor forfattere, digtere og filosoffer har taget faklen fra de religiøse tænkere. John Donne, William Wordsworth og Johann Gottfried Herder bearbejdede i deres værker centrale begreber inden for mystikken såsom barnets tætte bånd til sjælens evighed, kærlighed og døden samt menneskets plads i universet.
Vilhelm Grønbech (1873–1948) var en dansk litteraturforsker. Han var uddannet cand.mag. i dansk, engelsk og latin og blev i 1902 dr.phil. på en afhandling om tyrkisk lydhistorie. Han udgav en lang række bøger om litteraturhistorie og kultur i oldtiden. Vilhelm Grønbech har blandt andet skrevet om det gamle Grækenland, mysticismen i Indien og Europa og Johann Wolfgang von Goethe.