da
Books
Ib Michael

Himlen brændte

Den 30. juni 1908 indtraf en af de største naturkatastrofer i Jordens historie, en eksplosion i atmosfæren over tundraen nær floden Stenede Tunguska i Sibirien. Eksplosionen udløste en energi svarende til 1000 Hiroshima-bomber og lagde et område på ca. 2.000 km2 øde. Eksplosionen er den dag i dag et mysterium.

Danmark 2012: Den kræftsyge atomfysiker Irina tilbringer sin sidste tid på et hospice i Nordsjælland. Irina, der er af russisk afstamning, har arvet et stort materiale om sin slægt, som hun længe har villet skrive en bog om, ikke mindst om sin forfader Sergej. En mandlig sygeplejerske med forfatterambitioner tilbyder hende sin hjælp med at skrive, og hun fortæller historien til ham.

Tunguska 1908: Vi møder attenårige Sergej, som oplever eksplosionen på nærmeste hold og mærker en forandring på både sjæl og krop. Han bryder op fra sin hjemstavn, rejser mod Moskva, kommer i forbindelse med den magtfulde Vasiljev-familie, hvor han forelsker sig i husets smukke datter Nadja. Han får en militæruddannelse, slutter sig til de revolutionære kræfter i 1917 og kommer senere på nært hold af tsarfamilien, skifter side og bliver involveret i de to mindste tsarbørns flugt fra revolutionen. Ad kringlede veje og under falsk identitet havner han igen i Tunguska … og så er der ved at være lagt op til en forrygende slutning, hvor også nutiden spiller en iøjnefaldende og højst overraskende rolle.

Himlen brændte er en vild og eventyrlig roman, en familiekrønike, en bog om at finde den store kærlighed, en stærkt underholdende blanding af fakta og fiktion, der giver fanden i tid og rum og sund fornuft, som alligevel aldrig kan rumme hele sandheden.
355 printed pages
Original publication
2013
Publication year
2013
Publisher
Gyldendal

Other versions

Have you already read it? How did you like it?
👍👎

Quotes

  • Bebs Marie Rus Andersenhas quoted3 years ago
    Man kan jo for pokker ikke dø med sådan en to do-liste hængende over sit hoved.
  • Bebs Marie Rus Andersenhas quoted3 years ago
    syntes et eller andet sted at orglet, de spillede på, var langt større end mit
  • Bebs Marie Rus Andersenhas quoted3 years ago
    Det var første gang jeg hørte ordet „Tunguska“ nævnt. Jeg forstod der var tale om en eksplosion af helt usædvanlige dimensioner – „stærkere end tusind sole“ – som havde fundet sted i Sibirien for mere end hundrede år siden. Irina kaldte det optakten til århundredets omvæltninger.

On the bookshelves

fb2epub
Drag & drop your files (not more than 5 at once)