Naja Münster – Det store snemonster

udsigt over København. Alle var glade. Især Max. Han var for en gangs skyld både vågen og nok lidt for frisk. Han var ved at optage en video til sin egen kanal, og det var noget med, at han både skulle stå på hænder og hoved og lave vejrmøller ned ad gangen. Og selvfølgelig skulle det gå galt.
Okay, første prank var faktisk nok den værste. I hvert fald hvis du spørger mig. Det var jo et meget fint hotel med det lækreste boblebad, og det skulle jeg jo selvfølgelig prøve.
Først hælder jeg en lille flaske shampoo ned i vandet og glor efter sæbeskummet, mens jeg tager badedragt på. Men det skummer slet ikke. Så hælder jeg endnu en lille flaske shampoo i.
“Hvad laver du?” spørger Max, der har stukket hovedet ud på badeværelset.
“Det vil ikke skumme!” siger jeg.
“Du skal bare putte mere shampoo i,” siger Max og tømmer min mors shampoo ned i vandet.
“Er det ikke for meget?” spørger jeg.

Især Max. Han var for en gangs skyld både vågen og nok lidt for frisk. Han var ved at optage en video til sin egen kanal, og det var noget med, at han både skulle stå på hænder og hoved og lave vejrmøller ned ad gangen. Og selvfølgelig skulle det gå galt.
Okay, første prank var faktisk nok den værste. I hvert fald hvis du spørger mig. Det var jo et meget fint hotel med det lækreste boblebad, og det skulle jeg jo selvfølgelig prøve.
Først hælder jeg en lille flaske shampoo ned i vandet og glor efter sæbeskummet, mens jeg tager badedragt på. Men det skummer slet ikke. Så hælder jeg endnu en lille flaske shampoo i.
“Hvad laver du?” spørger Max, der har stukket hovedet ud på badeværelset.
“Det vil ikke skumme!” siger jeg.
“Du skal bare putte mere shampoo i,” siger Max og tømmer min mors shampoo ned i vandet.
“Er det ikke for meget?” spørger jeg.

hotelværelse
Okay, nu kommer der en rettelse: For faktisk startede det hele ikke med snevejret. Det startede ugen før, da vi var en tur i København. En tur, der kom til at koste os så mange ekstra penge, at min mor indkaldte til familiekrisemøde weekenden efter. Vi kom nemlig til at ødelægge et meget dyrt hotelværelse. Hovsa!
“Det er simpelthen løgn!” sagde min far, da han kørte sit stakkels dankort igennem maskinen og betalte for vores skader.
“Det går simpelthen

at forsvare os.
“Det er totalt noiaen,” hvisker Max og gemmer sig bag vores mor. “Mogens er ikke glad. Hvad nu, hvis han er en killer snowman?”
Jeg nikker. Vores snemand ser helt tosset ud. Faktisk ser han rasende ud.
“Hvad er der sket?” mumler jeg og tør først slet ikke røre mig.
Så går jeg tættere på vinduet. Forsigtigt, hvis nu Mogens er levende og lige om lidt vil fare frem og smadre vinduet.
Så kan jeg se, hvad der er galt. Snemandens øjenbryn og mundvige

Smil, for fanden!

Snestorm!” siger min far. “Hvis vi sner inde, så skal der hamstres!”
„Skal vi have hamster?” udbryder

“Shit, det er noiaen,” griner Max, men ser lidt bekymret ud, da vores stakkels forældre forsvinder ind i den hvide tåge.