“Ved det yderste hav” er en fortælling om livet på havet ifølge en arbejdsom letmatros, der fylder sit liv med rejser og oplevelser. Ombord på skonnertbriggen “Pacific” drager besætningen rundt i verden for at købe og sælge deres varer. Det er en rodløs tilværelse, men det er samtidig en tilværelse fyldt med eventyr, sammenhold med gamle kammerater og begyndelsen nye bekendtskaber.
Knud Andersen (1890–1980) var en dansk forfatter med en særlig forkærlighed for havet og sejlads. Derfor var hans forfatterskab også præget af disse oplevelser. Mellem 1905–11 sejlede Andersen på langfart, i 1912 tog han styrmands- og skibsførereksamen, i 1914–16 var en elev på Københavns købmandsskole, og herefter brugte Andersen størstedelen af sit liv på og omkring havet i forbindelse med hans sejladser, arbejde og forfatterskab. Knud Andersen udgav både romaner og noveller, der alle havde det tilfælles, at de skildrede livet til søs og var præget af nærmest dokumentarisk realisme og storslået idealisme om menneskets tilværelse og vilkår.
