Midt i min gru kunne jeg genkende dette mørke. Der var noget uhyrligt i mig selv, der kaldte det frem. Det, jeg havde frygtet hele mit liv, gik til angreb på mig nu. Jeg var helt alene. Det var min straf. Min velfortjente straf. Straffen for at sætte min elsker over min plejemor, for at afvise mine Ældstes visdom, for at tro, at jeg kunne leve uden skind. Hvis man kunne modstå frygten under den lange nat, ville den ikke vende tilbage igen. Men frygten havde fået mig ned med nakken.