«Verga står på sin egen grund, har sit eget syn, og de mennesker, han maler, bevæger sig på et jordsmon, hvorover han er ubetinget herre.»
Sådan skrev Georg Brandes i sit forord til “Landsbyhistorier fra Sicilien”, da den udkom på dansk i 1899. Historierne tager os med til et traditionsbundet samfund, hvor livet forløber, som det har gjort i generationer.
Giovanni Verga præsenterer os for en soldat, der kommer hjem fra krigen og opdager, at hans ungdomskærlighed er forlovet med en anden. Vi møder en kvinde, der kaldes ulvinden, fordi hun stolt og alene spankulerer gennem landsbyen og besnærer alle mænd på sin vej. Lige så begæret som hun er af mænd, lige så hadet og frygtet er hun af kvinder, og ingen føler dette had så tungt, som hendes unge datter, som ingen vil gifte sig med på grund af hendes mor.
Giovanni Verga (1840–1922) var en af sin samtids største forfattere i Italien. Han udgav en lang række romaner og noveller, hvoraf mange er oversat til fremmedsprog. En del af hans fortællinger foregår i borgerlige miljøer i de større italienske byer, mens mange af hans senere historier foregår på hans fødeø, Sicilien, blandt jævne folk.