Med udgangspunkt i sin egen familie, fortæller historiker Tage Kaarsted en række historier om den danske almue fra slutningen af 1700-tallet og op gennem 1800-tallet. Man kan blandt andet læse om den uheldige tømrer, degnen fra Vendsyssel, en tøffeltyv og aftægtskonen Ane.
Tage Kaarsted (1928–1994) var en dansk historiker, der også ofte virkede som politisk kommentator. Han beskæftigede sig primært med dansk politiks historie op gennem 1900-tallet — et emne han også har skrevet en lang række bøger om. Tage Kaarsted har modtaget flere priser for sit arbejde. I 1971 blev han Ridder af Dannebrog, og ved sin død udnævntes han til Kommandør af Dannebrog.