Glem Nietzsche, glem Marx, glem Stauning og Mao og Che Guevara! Min skæbne blev Beseglet den 4. juni 1964 i K.B. Hallen. The Beatles spillede, jeg var 14 år, og indtil da ville jeg gerne være læge. Glem det! “I saw her standing there” og jeg sad så tæt på Lennon at jeg kunne stemme hans guitar.
Ungdomsoprøret i 1967 deltog jeg ikke i. Jeg havde ikke noget at gøre oprør imod. Jeg gjorde hvad der passede mig i forvejen, og samfundsomstyrtning ragede mig en papand. (næsten et Lennon-citat).I 60-erne var der ikke meget forståelse for at man nok kunne leve af at spille det der åndssvage pop-musik. Men hvad vidste at man nok k de voksne, og hvad har det vist sig at de vidste. Nothing!!
Ikke sandt, Mylle?
Så jeg gjorde det “my way”, med meget arbejde og en pæn portionheld i sprøjten. Hvor mange gange har jeg ikke hørt «jah, hvis jeg havde haft tid, havde jeg da også spillet guitar, men jeg skal jo passe mit advokat-kontor”. Well, en Gibson guitar blev mit advokat-kontor. Og undervejs fik jeg prøvet et liv af som var ganske anderledes jeg prøvet et liv af som var ganske anderledes end hvad der lå i kortene da jeg kom i lære i Plumrose i 1965.
Michael Hardinger blev født i Sverige, boede som barn i Italien, gik i skole i Danmark, rejste til USA i 1993, og bor nu i Las Vegas, Nevada
I den mellemliggende periode har han medstiftet Shubidua, skrevet 400 sange til plader, julekalendere og danske film, været galleriejer i Californien og drevet lydstudie i Los Angeles, og repareret 14 forfaldne huse.