, en nat, der vil være alt for kort og være forbi alt for hurtigt, fordi jeg vil elske dig, så længe eller så kort den varer.
Melita rødmede og gemte ansigtet mod hans. – Du må ikke gøre mig sky…
Han lagde en finger under hendes hage og drejede hendes hoved, så han kunne se hende i øjnene. – Du er som en blomst, der åbner sig for solen. For det solskin, der altid vil være del af min kærlighed.
Hun rykkede lidt nærmere til ham og spurgte:
– Hvad skal vi nu?
– Vi spiser middag heroppe, svarede han. – Ikke nedenunder