I “Damen nedenunder” følger vi et ægtepar på det, der skal være en hyggelig sommerferie, men som risikerer at blive skæbnesvanger. Henning Ipsen tager os med helt ind under huden på karaktererne og viser os, hvad der kan bringe selv det lykkeligste og harmoniske ægteskab i fare.
Henning Ipsen (1930–1984) var en dansk forfatter, der skrev en lang række bøger blandt andet inden for genrerne roman, noveller, erindringer samt børne- og ungdomsbøger. Han debuterede som forfatter i 1956 med romanen “De tavse huse”. I en årrække var Henning Ipsen bog- og tv-anmelder for Jyllands-Posten, og han har endvidere skrevet manuskript til tv-serien “Regnvejr og ingen penge.”