små, og der var mange, som ville hindre ulvens unger i at få fat på kongens krone. Men Ulfs ældste søn Svend blev alligevel konge, og hans efterkommere sad på Danmark i generationer. Når Svend blev konge til sidst, var det fordi han var modig, dristig – og heldig. Hvis ikke han havde været det, så havde Danmarks og Nordens historie i dag set helt anderledes ud. Fortællingen om hvordan Svend, søn af Ulf Jarl og prinsesse Estrid, blev konge, viser noget sært. Nemlig at lige meget hvor mange planer man lægger, så kan tilfældigheder styre historiens forløb.
Forbund i Hedeby
Hedeby summede som en bikube, der var blevet væltet af en lækkersulten bjørn. Der var næsten aldrig stille i den rige by med den store havn, men netop i disse klare efterårsdage var byens biskop vært for et møde af mægtige fyrster.
I havnen lå det ene langskib efter det andet, så deres master så ud som en skov. De lå så tæt, at de sædvanlige købmandsskuder ikke kunne komme ind til bådebroerne. Det var kong Magnus’ flåde, hersker over Danmark og Norge. Han var kommet til byen med sin familie og hele sit følge, et lid kaldte man det. Hans lid bestod af flere hundrede krigere og rådgivere, som var hans gode venner og tapre soldater. Nu gik kongens mænd og førte sig frem på byens bræddebelagte fortove. De gik klædt i huer af kostbart skind og kapper af hvide pelse fra bjørne. Byens vinhandlere og sølvsmede gjorde gode handler med de nordiske stormænd.