midtbanen professortypen Dante, der er holdets playmaker. På fløjene de hurtige og fantasifulde drenge Becan fra Albanien og Joao fra Brasilien. Tommi er holdets anfører og topscorer, og bønnestagen Ciro, som er flygtet fra basketball, er udskifter og kan spille overalt på banen. Det er Gaston Champignon, som har startet Cipolline. Gaston Champignon er en fransk kok, som har åbnet en spændende restaurant, hvor man spiser mad, der er lavet af blomster.
Cipolline har kun eksisteret i nogle få uger, og derfor har de ikke trænet ret meget endnu. Men deres første kamp var noget af et brag. De mødte Accademia Blu, som er et stærkt hold, og de vandt et væddemål, der ellers så håbløst ud: De skulle score mindst tre mål.
Faktisk endte det med, at Cipolline scorede fire flotte mål: Tommi to, Ciro et på hovedstød og Dante et på straffe.
En del af væddemålet gik ud på, at taberne ikke måtte vise sig henne i parken hele sommeren. Derfor cykler to spillere fra Accademia, Loris og hans trofaste følgesvend, Duccio, nu rundt i solen. De kan ikke sætte sig på parkens bænke i skyggen, hvor de plejer at hænge ud.
Spillo hilser på dem ved at vifte med sin jordbæris.
”Hej, opvaskerdrenge!”
Loris svarer ham ved at vise pegefinger og lillefinger på højre hånd. I Italien betyder det noget i retningen af: Skrub ad h… til.
”Spillo, efter min mening bad han dig lige om at forsvinde et vist sted hen,” driller Tommi.
”Nej da,” svarer målmanden. ”Han viste bare, hvor mange af hans skud jeg parerede …”
Tommi, Dante, Ciro og Becan er flade af grin. De er vindere, og de besætter bænkene, som om det var en fæstning, de lige havde erobret.
Gaston Champignon siger godt nok hele