Da Richard Strauss den 11. juni 1914 fyldte 50, var det som sin tids førende tyske musikpersonlighed, der få år forinden med ”Salome”, ”Elektra” og frem for alt kæmpesuccesen ”Rosenkavaleren” havde revolutioneret tysk opera som ingen anden siden Richard Wagner. Men Første Verdenskrigs udbrud få måneder senere efterlod ikke blot det gamle Europa i opløsning, det kom også til at sætte helt nye dagsordener for kunst og musik, og dem var den underfundige romantiker Strauss ikke uden videre en del af. Efter nazisternes magtovertagelse i 1933 var han til gengæld den betydeligste tyske kulturpersonlighed der ikke valgte at flygte, og det gjorde nazisterne god propagandamæssig brug af. Alligevel spidsede konflikterne mellem regimet og den egenrådige komponist mere og mere til, og før sin død i 1949 nåede Strauss at se den store tyske musikkultur blive lagt i ruiner.
Den liflige musik er det første samlede portræt på dansk nogensinde af én af 1900-tallets mægtigste og mærkeligste kunstnerskæbner. For midt i den store historie og de musikalske op- og nedture står Strauss i 150-året for sin fødsel i høj grad stadig som et mysterium, et yderst privat menneske, der i sidste ende lader til blot at have haft et eneste ønske med tilværelsen: at få fred til at skabe musik. Fortællingen om ham handler også om, hvor svært det kan være.