Joanna May er blevet smidt ud af sin mand på grund af utroskab. Hun har altid troet, hun var noget enestående, indtil hun opdager — til sin skræk og rædsel — at hendes mand for mange år siden fik hende “mangfoldiggjort”.
Der findes fire andre Joanna’er opvokset under andre omstændigheder og på andre steder. Hvordan vil mødet mellem dem forløbe — identiske og dog forskellige? Og hvordan vil “originalen” reagere på mødet?
Den engelske forfatter Fay Weldon (1931–2023) har gennem hele sit forfatterskab skrevet med stor indlevelse, kærlighed og humor om kvindelivets kompleksitet i både essays, novellesamlinger og romaner, hvoraf over tyve er udkommet på dansk. Derudover har Weldon skrevet tv-dramatik, kulturjournalistik og en selvbiografi.