Sandra fyldte Carneys kaffekop igen, han lagde ikke mærke til det. Carney var lovlydig i den forstand, at han ikke var så kriminel igen, hverken i handling eller i hang. Et enkelt smykke en gang imellem, og så de tv-apparater, som Freddie og et par andre lokale typer kom ind med fra tid til anden, det kunne han leve med. Men ikke noget større end det, ikke noget, der tiltrak sig uønsket opmærksomhed til forretningen, den facade, han vendte ud mod verden. Også selv om der gik et lille gys af spænding igennem ham, hver gang han omsatte den slags varme sager til lovlige varer, et stød gennem blodbanerne, som om han havde sat sig selv til en stikkontakt, men det var ham, der kontrollerede det, ikke omvendt.