Sognets nye præst er imponeret over den krone, der som kirkens eneste klenodie hænger over koret. Fra kirkens gamle skrifter ved han, at den for mange år siden blev doneret til kirken af egnens fineste familie, Berggranat, på den betingelse at familiegravstedet altid skulle holdes pænt med blomster og jerngitteret omkring det holde frit fra rust og males i ny og næ. Men skiftende præster har med tiden glemt dette løfte, og kronen bliver nu betragtet som kirkens eje.
Til præstens store fortrydelse kommer en ung konfirmand en søndag morgen til at skyde hatten af nådigfrue Berggranat, så hun bliver til grin foran hele menigheden, og så går det nok op for folk, at det gamle dokument, der beskriver betingelserne for, at kirken kan beholde kronen, stadig gælder.
Elisabeth Bergstrand-Poulsens roman “Kronen” fortæller om den gamle slægt Berggranat fra Småland og det lokalsamfund, den har så stor indflydelse på.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Elisabeth Bergstrand Poulsen (1887–1955) var en svensk forfatter og maler, der flyttede til Danmark i 1917, efter hun giftede sig med den danske billedhugger Axel Poulsen. Det smålandske bondelivs traditioner går igen i Elisabeth Bergstrand-Poulsens romaner, der ofte er skrevet i legendeform.