Fælles for de to narrativer er dog, at de bruges af den ene side af debatten til at rammesætte offentligheden i et os, der er de fornuftige og rationelle, der ikke bliver krænket eller stødt over småting og ikke vil forbyde ting, vi er uenige i, og et dem, der kan krænkes over hvad som helst, ikke har humor og ikke kan tage en joke