“Litteraturbilleder” består af fem afhandlinger om modernismen i dansk litteratur. Johan de Mylius ser nærmere på nogle af de allerstørste danske forfattere, nemlig Karen Blixen, Søren Kierkegaard, Tom Kristensen og H.C. Andersen. Vinklen er lagt på de billeddannende kræfter i litteraturen, og hvordan man gennem symboler og billeder kan forstå litteraturen og det, den formidler, mere indgående.
Dr. phil. Johan de Mylius (f. 1944) har skrevet talrige bøger og artikler om blandt andre Sigurd Hoel, Morten Korch, H.C. Andersen, Thomasine Gyllembourg, Søren Kierkegaard og Karen Blixen samt om ældre dansk litteraturhistorie og retorik.