Undervisning er på mange måder lig med kommunikation. Lærerens og elevernes evne til at benytte de dialogiske muligheder i samværet er afgørende for gode læreprocesser. Gennem teori og cases fra danske ungdomsskoler viser Dialog og dannelse, hvordan man som lærer kan arbejde med den dialogiske undervisning, og hvad man som elev får ud af denne tilgang.
Steen Beck er mag.art. i litteraturvidenskab og lektor, ph.d. ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet. Han forsker i læringsteori samt didaktik og læreprocesser i gymnasiet og har i mange år beskæftiget sig med pædagogikum, først som underviser og siden som forsker.