Amina er en banebrydende genforsker på kanten til at knække koden til evigt liv. Men snart må hun indse, at hendes succesfulde forskning kan få fatale konsekvenser, hvis resultatet lander i de forkerte hænder. Amina trækkes ind i en kæde af intriger med magt og begær i brændpunktet. Vi følger hende gennem Københavns gader til universitetet i Helsingfors over det mystiske Egypten til Dubrovnik og de kroatiske bjerge, hvor hun må kæmpe for sin forskning — og sit liv.
Sfinksens datter er en spændingsroman om at erobre heredømmet over naturen og om at finde sin plads i naturens egen cyklus af fødsel, liv og død.