Dåt Molter er en fotograf med en sær evne til at indgyde sine motivers liv. Men det er ikke en helt uproblematisk evne at have, og med stor voldsomhed besegler den hans skæbne …
«Pigerne dirrer af spænding og følger Dåt nøje, mens han går tættere på. Det er tre portrætter, men tilsyneladende af samme mand — eller kvinde, det er ikke helt til at se. Personen er i en lys trøje, eller det er måske en hel klædning i ét stykke. Men der er noget forkert ved ansigtet, ved trækkene. Så ser han, at det må være en død, fotograferet forfra og fra siderne. Tilsyneladende stablet op siddende — som med en pæl i ryggen. Lidt blod klemmer sig ud i mundvigen, og tænderne har fået noget af farven. Øjnene har godt nok det brustne, stirrende præg. Og dog synes det, som om der er arbejdet meget på at give et levende indtryk.
«Hva' syn's du så?»
Dåt er for meget i billederne til at kunne svare.
“Det er en engel. Ka' du nok se!”
Der er tre bittesmå blodpletter på tøjet. Ude på den ene skulder. Det er et frygteligt blik ikke bare på grund af det livløse, men billedets standsning af det, der én gang standsede, gør det nær levende igen. Et helt påfaldende udtryk, et træk af underfundighed i det stramme smil.
«Ah, altså man — hva' syn's du så?""
Bo Reinholdt (f. 1948) er en dansk forfatter, konceptkunstner, filmskaber, skribent. Bo Reinholdt er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet og havde sin litterære debut i 1975 med novellen “Veranda”. Sidenhen er fulgt en lang række værker, der både tæller romaner, noveller og kortfilm. Han er desuden en garvet skribent har bidraget med artikler til både tidsskrifter og aviser.
Bo Reinholdt er særligt kendt for sine enkle men utroligt sanselige beskrivelser. Beskrivelser, der næsten formår at skabe aftryk hos den læsende, der er så levende, at det næsten kan virke uvirkeligt, når det går op for vedkommende, at det ‘bare‘ er sprog.
Bo Reinholdt modtog Statens Kunstfonds arbejdslegat i 2010.