“En agitators erindringer” er socialdemokraten og forfatteren A.C. Meyers selvbiografi i to bind. Andet bind begynder, hvor første bind slap omkring årene 1904–1905, og dækker de følgende 25 år, som var en tid præget af store politiske forandringer, verdenskrige, klassekamp og kvindebevægelse. Men først og fremmest er det en beretning om en personlig kamp for at forbedre vilkårene for arbejderklassen og i særdeleshed for de børn og unge, der voksede op under fattige kår som han selv og som de tusindvis af mennesker, han havde mødt på sine mange rejser rundt om i landet som journalist for Social-Demokraten.
A.C. Meyer (1858–1938) var dansk stukkatør, socialdemokrat, journalist, forfatter og politiker. Fra barnsben lærte han fattigdommens vilkår at kende, og fra sit hjem på Nørrebro i København overværede han arbejdernes kamp for bedre vilkår. Konfrontationen mellem politi og arbejdere under Slaget på Fælleden i 1872 gjorde stort indtryk på den unge Meyer, og allerede som ung lærling på en symaskinefabrik holdt han sine første politiske taler. Han blev hurtigt en del af fagbevægelsen og siden medlem af Socialdemokratiet, hvor han arbejdede som journalist for partiets dagblad Social-Demokraten. I 1895 blev han valgt til Folketinget, hvor han sad frem til 1932. Gennem hele sit liv og politiske virke var han stærkt optaget af at forbedre forholdene for fattige og især nødlidende børn og grundlagde derfor hjælpeorganisationen Børnenes Kontor i slutningen af 1890'erne. Børnenes Kontor eksisterer stadig og uddeler beklædnings— og fødevarehjælp til værdigt trængende børn.
