Spejl, skulder, blink

Sonja sidder i en bil, og hun har ordbogen

Gearet virker, og det er en leg med døden, men den er slut for denne gang, legen, og Sonja kommer ned i fart for at kunne dreje til højre.

rem med poten, Sonja, siger Folke.
Hun stikker poten frem.

Selvom det ville være godt for bindevævet, vil hun ikke sende det.

e er overalt, og det er også svært at gøre sig usynlig i en verden, der er flad som en pandekage.

Der er også altid golden retrievere med i film, siger Sonja. – På et tidspunkt så jeg så mange golden retrievere i Hollywoodfilm, at det var mistænkeligt. Tom Hanks optrådte stort set aldrig uden en. Men det spændende var, at sorte amerikanere på film aldrig havde en golden retriever. Golden retrieveren var en hvid familiehund. De sorte havde hunde, de kunne have i lommen. Eller hunde så store som carporte. Det var enten eller med de sorte hunde.
Nu har hun tabt Frank, og hun får også øje på den tegning, hun har tegnet på papiret ved siden af telefonen. Det er en krusedulle. Inde i krusedullen er der opstået en fast form. Inde i formen sidder en lille skikkelse og vinker. Skikkelsen vinker til Sonja, og det er en flot helikopter. Om lidt kommer stigen ud, tænker Sonja. Om lidt lader man trosserne gå og kommer mig til undsætning. Så er det op til mig at kravle opad. Ikke at være bange. Hægte mig fast og lade mig føre med. Ind gennem luften, ud over heden, plantagerne, indlandsklitterne. Et sted dernede Balling med tilstødende sogne. Frank i baghaven med en golden retriever. Kate i færd med at genne angsten ind i pålægget, septiktanken, vandvarmeren og så videre ind i køkkenet med håndmikser og fondant. En købmandsbutik, en foderstofforretning, et æbletræ, der har smidt sine æbler. Der går en sti ind i kornet.

mere end det jager, hvisker Sonja.
– Vi skal ingen steder.
– Nu går solen snart ned.
– Vi har tiden for os, siger Ma

ikke synlig endnu, men det bliver den, og når den kommer, bliver den stor.
– Min søster havde også det der, siger Martha.
De har fundet sig en bænk på Islands Brygge. Bænken er flot designet og tænkt ind i byrummet, og solen er på vej ned i en sæk vest for Sydhavnen. Et

vedgå sig, at hun egentlig ikke kender. Nej, Molly Schmidt har næsten ikke fat i Molly Pedersen fra Skjern længere, og Molly Pedersen har ikke fat i Lone, som er Mollys rigtige navn, for det med Molly fandt hun selv på, da hun fyldte atten: Jeg er et frit individ, sagde hun. Jeg kan

Ikke noget med undervisning, hun nægtede. Hun kunne gå ind i kornet, men hun måtte jo ikke være inde i kornet, og det kunne også være det yderste stykke. Men derude