Balladefilter består af 45 små og sjove historier fra livet i en børnefamilie. De er fortalt med humor og tager udgangspunkt i børnenes egen hverdag og deres måde at se verden på.
Mange vil fra deres eget liv kunne genkende de situationer, der beskrives i historierne. Bogen vil således være velegnet til højtlæsning og kan give anledning til både nogle gode snakke og nogle sjove stunder for både børn og voksne.